Words as propaganda and censorship are most often linked to the old communist states and Islamic countries ruled by horrible dictators. The western world is proud of the independent media which have evolved side by side with our so treasured freedom. The global community’s progress is measured in freedom of speech and we fight for our right to speak what is on our minds. Not many of us would believe that our journalists are met by censorship when they report from a war zone. Not the Danish government or the newspaper which brought the Muhamed drawings apologized to the Muslims based exactly on the reason above. Denmark and America for that matter does not believe in censorship.
So when the Vietnam War began the American government had no problem with giving the Journalists all-area backstage-passes to an once in a lifetime concert of various screams in the devastated land on the other side of the globe. But the situation took an unexpected turn when the pictures which was send back to the Land of oppotunities and it’s citizens. Photographs of burning children and americans soldiers shooting themselves on purpose so they would be send back home did not have a positive effect on the Americans. The children of the flower power days started marches which soon spread across the Atlantic ocean to Europe. Suddenly the war for freedom was not all that popular and the presidents support decreased.
We like to eat the steak, but that does not mean we want to meet the cow, now does it? The wietnam was thaught all goverments and their military this. The people will support a war based on good arguments as long as they do not identify with the casulties. So when the Iraq war began Bush had to find another way to insure the media’s cooperation and in extension the good will of the Western population. He could do a numerous of things. The first scenario would be to freeze out the journalists and the media and hope they would find something ells to focus on. The danger of this would be the journalist’s curiosity which could result in negative stories towards the war and the goverment.
Bush could also repeat the happy story of the Vietnam War, but who anted to that?
His welleducated suit-dressed employees and counsellors came up with another idea. What if we gave the journalists permission to air live from the battle? Gave them information on the attacks so they would have something to sell? What if we insured that all news and information came from the US goverment and was controlled? Wht if we gave them just enough news so they would not go snooping around? Or what if all journalist in Iraq under the collision protection had to sign a contract which said that every tiny bit of news had to be looked through and approved by the military before publishing? What if we censored everything in a way that was not obvious?
So that was what they did. They fed the mssmedia with just enough information so they would not send journalist out to find dirt on the troops or the war in general. They gave journalist permission to air directly from Iraq but cencored everything. Not often did we see dead bodies in the news during the war or hear from Iraqis who was unsupporting. Is we think censorship do not excist in our democracy we are wrong. The Iraq war is a great exsample.
tirsdag den 29. april 2008
søndag den 13. april 2008
skønhed skønhed
jeg ville blot dele en lille flig af den visdom, som verdenen rummer. Dette korte citat af Lasse Dencik fangede noget i min sjæl, som har fyldt min underbevidstheden gennem en række måneskift nu.
"Ethvert menneske rummer mange mulige liv. Det postmoderne menneskes ekstentielle sorg, er derfor mest af alt sorgen over de liv man ikke har levet"
Ikke ofte har ordet smukt gledet over mine læber, men jeg siger det nu. De ord, de ord er smukke og så fulde af... af skønhed at det fylder mine grålige øjne med saltetårer og tager pusten fra mig.
Alt kan sættes til diskussion.
Alt kan være anderledes.
"Ethvert menneske rummer mange mulige liv. Det postmoderne menneskes ekstentielle sorg, er derfor mest af alt sorgen over de liv man ikke har levet"
Ikke ofte har ordet smukt gledet over mine læber, men jeg siger det nu. De ord, de ord er smukke og så fulde af... af skønhed at det fylder mine grålige øjne med saltetårer og tager pusten fra mig.
Alt kan sættes til diskussion.
Alt kan være anderledes.
lørdag den 12. april 2008
humans are overrated
Man får slag efter slag efter slag kylet i fjæset. Det første kan man tage, for man ved at det kvindelige køn er præcis lige så godt som dem, der først blev skabt af gud, men det gør alligevel en smule ondt. Det næste, går ind bag dine parader og rammer dig. Slår en tand løs og får dig til at vakle. Ens evner bliver fundet utilsktrækkelige, ikke pga. manglen på nosser og pik, men fordi det simpelthen ikke er godt nok. Knockout sker ved mistro til dine intentioner og beskeden om at du ikke er nødvendig. Der bliver sået mistro om dine hensigter uden at du er der til at forsvare den ene ting som andre kan stjæle uden at blive rige, men gør dig evindelig fattig, nemlig dit gode navn.
Dine psykiske barriere er blevet destrueret og du står tilbage uden forsvar. I stedet for at indrømme nederlag, prøver man febrilsk at opbygge nye. Bag vreden gemmer man det, der er for skrøbeligt at vise.
Så undskyld, hvis jeg ikke er den store tilhænger af menneskehedens egen selvoptagede storhed.
Dine psykiske barriere er blevet destrueret og du står tilbage uden forsvar. I stedet for at indrømme nederlag, prøver man febrilsk at opbygge nye. Bag vreden gemmer man det, der er for skrøbeligt at vise.
Så undskyld, hvis jeg ikke er den store tilhænger af menneskehedens egen selvoptagede storhed.
tirsdag den 8. april 2008
Fantasi eller virkelighed
Fantasi eller virkelighed
Aldous Huxley : Fagre nye verden
Huxley skrev bogen Brave New World eller Fagre Nye verden, som den danske titel lyder, som reaktion på Fords stigende brug af samlebåndet. Han oplevede, hvordan det pludselig var blevet muligt at masseproducerer identiske produkter. Dette skræmte ham da tankerne om en fremtid, hvor mennesket havde oprindelse på båndet ved siden af den nye Ford T, spirede i hans fantasi.
Denne milepæl i industriens historie inspirerede til en bog om en verden, hvor videnskaben er højt udviklet og undertrykker naturen på nærmest alle punkter. Produktion har gennemsyret samfundet og ved hjælp af forskning, er det blevet muligt at skabe op til halvfjerds identiske mennesker, hvis skæbne allerede er forudbestemt.
Historien lader os møde et menneske, der er vokset op udenfor dette fremtidige verdenssamfunds jerngreb. Han har ikke oplevet en kontrolleret og overbeskyttet hverdag, hvor mennesket bliver stimuleret med kemikalier, da naturlige oplevelser, der udløser adrenalin, er blevet en mangelvare. Kampen for at ændre verden virker forgæves, og dette sidste rest af naturlige menneske ender med at tage sit eget liv.
Skræmmekampagnen går i sin enkelhed ud på at informere og advare om en fremtid, hvor menneskets selvbestemmelse er forsvundet, idet indbyggerne i verdenssamfundet er blevet underlagt videnskabens fremskridt. Dette har resulteret i at det mest naturlige, nemlig fødslen, er noget, man læser om i historiebøgerne.
Huxley selv er negativt stemt overfor udviklingen i samfundet. Alle, der stiller spørgsmål til pragtsamfundet i historien, lader han forsvinde. Den studerende, som spørger ind til emnet, bliver gjort stille under Direktørens lange forherligelse af Bokanovskibehandling. den vilde, der ikke accepterer det nye samfund uden indvendinger, begår selvmord. Men der hvor det er tydeligst, at Fagre Nye Verden er en kritik, er da præsidenten fortæller, at lidenskabelig forelskelse ikke længere eksisterer. Parforhold – altså kærligheden mellem to mennesker – er blevet umoralsk. På Huxleys tid (også i det nuværende samfund) var især parforhold og ægteskab et af hovedmålene med et individs liv. At give den teknologiske udvikling skylden for et så vigtigt elements forsvinden må anses for hård kritik.
Nutidens samfund er begyndt at lege med genteknologi og kloning. Vi har klonet et, hvis ikke flere får. Et par forskere har endda haft held med at skabe liv i et reagensglas. Vores etiske regler tvang dem efterfølgende til atter at gøre væsken i reagensglasset til intet mere end netop det. Det er disse etiske regler, som er den tynde grænse, der adskiller virkeligheden fra fiktion. Men reglerne er åbne for debat, så længe videnskaben er i udvikling. Eliten inden for lægevidenskab lægger ikke skjul på, at deres mål er at holde alle i live så længe som muligt. Vi er ved at skabe en verden, der skærmer det globale samfunds indbyggere mod alt ondt – præcist som Huxley beskriver i Fagre Nye Verden. Endnu er det beskyttende lag ikke så tykt at sindsbevægelser, såsom forelske og sorgen ved dødsfald bliver fjernet, men hvis muligheden for at undertrykke disse elementære følelser eksisterer længe nok, vil chancerne for, at de får grønt lys være stigende. Det er et velkendt faktum, at ting med tiden bliver accepteret. Sådan var det med teorien om jordens form, bakterier og brugen af atomkræft.
Når folk er deprimerede får de lykkepiller af psykologen, selvfølgelig er det patientens eget valg, men kritikerne ville sige, at sådan som verden udvikler sig, er det kun et spørgsmål om tid, før det bliver vedtaget ved lov, at alle med depression skal have ordineret medicin.
Konspirationsteoretikerne hvisker om en stat, der prøver at styre dens indbyggere. Stille, men effektivt lokker regeringen os ind i fast og lukket samfund, hvor der ikke er plads til afvigelser. Et af de nyeste og mest drastiske skridt er debatten om overvågning i det offentlige rum. Flere store amerikanske byer nyder allerede godt af Big Brothers evigt lurende øje. Samtidig har vi fået en ny lov, der gør det muligt at smide folk uden statsborgerskab ud af landet uden rettergang. Alt dette peger hen imod et samfund, der ligner det i Fagre nye Verden.
I den vestlige verden, hvor friheden er størst, og det samme er udbredelsen af demokrati, er fascinationen af det lange søde liv utrolig stor, men alligevel sættes der pris på op - og nedturene. For uden sorg kan der ikke føles glæde og ej heller kærlighed. Alle små piger er blevet opdraget til at finde ridderen på den hvide hest, og derfor ville det kræve utrolige, hvis ikke umulige midler, at fjerne denne opfattelse fra deres underbevidsthed.
Samtidig har mennesket kæmpet så længe mod et samfund, hvor man var født ind i en skæbne, at vi vil gå langt for at dette aldrig sker igen. I gamle dage var folk født til at være fæstebønder og senere som arbejdere på en uhumsk fabrik. Der har været for mange revolutioner til, at jordens herskende race atter vil lade sig kue.
Selvom fascinationen af teknologien er stigende, er den offentlige mening stadig negativt stemt overfor ekstreme gensplejsnings- samt kloningsprojekter. Den religiøse del af befolkning tror på, at Gud er skaber af alt liv. Hvis vi selv begynder at puste sjæle i dyr såvel som mennesker, leger vi Herren, hvilket må anses for en synd da: ”I må ikke have andre guder”. En Vestlig indbyggers liv er tit bygget på materialisme, hvilket leder over til reklamer. Disse fortæller, at vi skal være vores egne, skille os ud, være anderledes. Hvordan er det muligt at være et individ, hvis vi er klonet?
Da jeg læste uddraget af romanen, minded det mig om Marxisme. Præsidenten fortæller om et kemikalie, der modvirker frygt samtidig med, at han beskriver, hvordan de altid er glade. I det sidste trin i Karl Marx hypotese lever verden i utopi, evig lykke. Hvor han beskrev vejen som et af mange trin væk fra kapitalisme ved hjælp af socialistiske revolutioner, nåede befolkningen i Fagre Nye Verden frem til utopien ved hjælp af videnskaben. Ved hjælp af Bokanovskibehandling skabes der social stabilitet, og ting som frygt kan nedkæmpes med kemikalier.
Selv tror jeg aldrig, at samfundet vil ende som I Fagre nye Verden eller som Karl Marx’s beskrivelse af paradis på jorden, da størstedelen af os er som den vilde. Vi vil opleve kærlighed, rigtig frygt, dyb poesi og sorg. Vi vil grine, fordi vi virkelig er glade og ved, hvordan det føles, da vi få sekunder forinden var på grådens rand. Intet menneske kan være lykkeligt uden ulykke. Mange beskriver fødslen af deres børn, som den mest fantastiske oplevelse i deres liv, så hvem ville dog bytte den væk, bare for at slippe for smerten?
Sygdomme er naturens måde at holde bestanden af levende væsner nede, og min personlige overbevisning er, at vi ikke burde kæmpe så hårdt imod, da døden er en naturlig del af livet. Det har også vist sig at jo flere sygdomme vi finder en kur på, jo flere nye dukker op.
Om vi ender med et samfund præcist som beskrevet af Huxley? Nej. Men om vi ender med et mere kontrolleret og ”sterilt” samfund? Det tror jeg sker, da vi lige så langsomt lader os påvirke af magthaverne.
Aldous Huxley : Fagre nye verden
Huxley skrev bogen Brave New World eller Fagre Nye verden, som den danske titel lyder, som reaktion på Fords stigende brug af samlebåndet. Han oplevede, hvordan det pludselig var blevet muligt at masseproducerer identiske produkter. Dette skræmte ham da tankerne om en fremtid, hvor mennesket havde oprindelse på båndet ved siden af den nye Ford T, spirede i hans fantasi.
Denne milepæl i industriens historie inspirerede til en bog om en verden, hvor videnskaben er højt udviklet og undertrykker naturen på nærmest alle punkter. Produktion har gennemsyret samfundet og ved hjælp af forskning, er det blevet muligt at skabe op til halvfjerds identiske mennesker, hvis skæbne allerede er forudbestemt.
Historien lader os møde et menneske, der er vokset op udenfor dette fremtidige verdenssamfunds jerngreb. Han har ikke oplevet en kontrolleret og overbeskyttet hverdag, hvor mennesket bliver stimuleret med kemikalier, da naturlige oplevelser, der udløser adrenalin, er blevet en mangelvare. Kampen for at ændre verden virker forgæves, og dette sidste rest af naturlige menneske ender med at tage sit eget liv.
Skræmmekampagnen går i sin enkelhed ud på at informere og advare om en fremtid, hvor menneskets selvbestemmelse er forsvundet, idet indbyggerne i verdenssamfundet er blevet underlagt videnskabens fremskridt. Dette har resulteret i at det mest naturlige, nemlig fødslen, er noget, man læser om i historiebøgerne.
Huxley selv er negativt stemt overfor udviklingen i samfundet. Alle, der stiller spørgsmål til pragtsamfundet i historien, lader han forsvinde. Den studerende, som spørger ind til emnet, bliver gjort stille under Direktørens lange forherligelse af Bokanovskibehandling. den vilde, der ikke accepterer det nye samfund uden indvendinger, begår selvmord. Men der hvor det er tydeligst, at Fagre Nye Verden er en kritik, er da præsidenten fortæller, at lidenskabelig forelskelse ikke længere eksisterer. Parforhold – altså kærligheden mellem to mennesker – er blevet umoralsk. På Huxleys tid (også i det nuværende samfund) var især parforhold og ægteskab et af hovedmålene med et individs liv. At give den teknologiske udvikling skylden for et så vigtigt elements forsvinden må anses for hård kritik.
Nutidens samfund er begyndt at lege med genteknologi og kloning. Vi har klonet et, hvis ikke flere får. Et par forskere har endda haft held med at skabe liv i et reagensglas. Vores etiske regler tvang dem efterfølgende til atter at gøre væsken i reagensglasset til intet mere end netop det. Det er disse etiske regler, som er den tynde grænse, der adskiller virkeligheden fra fiktion. Men reglerne er åbne for debat, så længe videnskaben er i udvikling. Eliten inden for lægevidenskab lægger ikke skjul på, at deres mål er at holde alle i live så længe som muligt. Vi er ved at skabe en verden, der skærmer det globale samfunds indbyggere mod alt ondt – præcist som Huxley beskriver i Fagre Nye Verden. Endnu er det beskyttende lag ikke så tykt at sindsbevægelser, såsom forelske og sorgen ved dødsfald bliver fjernet, men hvis muligheden for at undertrykke disse elementære følelser eksisterer længe nok, vil chancerne for, at de får grønt lys være stigende. Det er et velkendt faktum, at ting med tiden bliver accepteret. Sådan var det med teorien om jordens form, bakterier og brugen af atomkræft.
Når folk er deprimerede får de lykkepiller af psykologen, selvfølgelig er det patientens eget valg, men kritikerne ville sige, at sådan som verden udvikler sig, er det kun et spørgsmål om tid, før det bliver vedtaget ved lov, at alle med depression skal have ordineret medicin.
Konspirationsteoretikerne hvisker om en stat, der prøver at styre dens indbyggere. Stille, men effektivt lokker regeringen os ind i fast og lukket samfund, hvor der ikke er plads til afvigelser. Et af de nyeste og mest drastiske skridt er debatten om overvågning i det offentlige rum. Flere store amerikanske byer nyder allerede godt af Big Brothers evigt lurende øje. Samtidig har vi fået en ny lov, der gør det muligt at smide folk uden statsborgerskab ud af landet uden rettergang. Alt dette peger hen imod et samfund, der ligner det i Fagre nye Verden.
I den vestlige verden, hvor friheden er størst, og det samme er udbredelsen af demokrati, er fascinationen af det lange søde liv utrolig stor, men alligevel sættes der pris på op - og nedturene. For uden sorg kan der ikke føles glæde og ej heller kærlighed. Alle små piger er blevet opdraget til at finde ridderen på den hvide hest, og derfor ville det kræve utrolige, hvis ikke umulige midler, at fjerne denne opfattelse fra deres underbevidsthed.
Samtidig har mennesket kæmpet så længe mod et samfund, hvor man var født ind i en skæbne, at vi vil gå langt for at dette aldrig sker igen. I gamle dage var folk født til at være fæstebønder og senere som arbejdere på en uhumsk fabrik. Der har været for mange revolutioner til, at jordens herskende race atter vil lade sig kue.
Selvom fascinationen af teknologien er stigende, er den offentlige mening stadig negativt stemt overfor ekstreme gensplejsnings- samt kloningsprojekter. Den religiøse del af befolkning tror på, at Gud er skaber af alt liv. Hvis vi selv begynder at puste sjæle i dyr såvel som mennesker, leger vi Herren, hvilket må anses for en synd da: ”I må ikke have andre guder”. En Vestlig indbyggers liv er tit bygget på materialisme, hvilket leder over til reklamer. Disse fortæller, at vi skal være vores egne, skille os ud, være anderledes. Hvordan er det muligt at være et individ, hvis vi er klonet?
Da jeg læste uddraget af romanen, minded det mig om Marxisme. Præsidenten fortæller om et kemikalie, der modvirker frygt samtidig med, at han beskriver, hvordan de altid er glade. I det sidste trin i Karl Marx hypotese lever verden i utopi, evig lykke. Hvor han beskrev vejen som et af mange trin væk fra kapitalisme ved hjælp af socialistiske revolutioner, nåede befolkningen i Fagre Nye Verden frem til utopien ved hjælp af videnskaben. Ved hjælp af Bokanovskibehandling skabes der social stabilitet, og ting som frygt kan nedkæmpes med kemikalier.
Selv tror jeg aldrig, at samfundet vil ende som I Fagre nye Verden eller som Karl Marx’s beskrivelse af paradis på jorden, da størstedelen af os er som den vilde. Vi vil opleve kærlighed, rigtig frygt, dyb poesi og sorg. Vi vil grine, fordi vi virkelig er glade og ved, hvordan det føles, da vi få sekunder forinden var på grådens rand. Intet menneske kan være lykkeligt uden ulykke. Mange beskriver fødslen af deres børn, som den mest fantastiske oplevelse i deres liv, så hvem ville dog bytte den væk, bare for at slippe for smerten?
Sygdomme er naturens måde at holde bestanden af levende væsner nede, og min personlige overbevisning er, at vi ikke burde kæmpe så hårdt imod, da døden er en naturlig del af livet. Det har også vist sig at jo flere sygdomme vi finder en kur på, jo flere nye dukker op.
Om vi ender med et samfund præcist som beskrevet af Huxley? Nej. Men om vi ender med et mere kontrolleret og ”sterilt” samfund? Det tror jeg sker, da vi lige så langsomt lader os påvirke af magthaverne.
Abonner på:
Opslag (Atom)
