Man får slag efter slag efter slag kylet i fjæset. Det første kan man tage, for man ved at det kvindelige køn er præcis lige så godt som dem, der først blev skabt af gud, men det gør alligevel en smule ondt. Det næste, går ind bag dine parader og rammer dig. Slår en tand løs og får dig til at vakle. Ens evner bliver fundet utilsktrækkelige, ikke pga. manglen på nosser og pik, men fordi det simpelthen ikke er godt nok. Knockout sker ved mistro til dine intentioner og beskeden om at du ikke er nødvendig. Der bliver sået mistro om dine hensigter uden at du er der til at forsvare den ene ting som andre kan stjæle uden at blive rige, men gør dig evindelig fattig, nemlig dit gode navn.
Dine psykiske barriere er blevet destrueret og du står tilbage uden forsvar. I stedet for at indrømme nederlag, prøver man febrilsk at opbygge nye. Bag vreden gemmer man det, der er for skrøbeligt at vise.
Så undskyld, hvis jeg ikke er den store tilhænger af menneskehedens egen selvoptagede storhed.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar